Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Million kroner skuddet  

 

af Andreas Skov

 

Den 19. september 1943 kl. 21.10 fandt der en begivenhed sted, som fik store – ikke mindst økonomiske – konsekvenser for Odense.

 

Million kroner checken 1943 Borgmester I. Vilh. Werner

Den famøse check på 1 million kr. Tyskerne indløste den dog aldrig.

I.Vilh. Werner, Odenses borgmester 1937-1958.

 

På omtalte tidspunkt blev den tyske underofficer Karl Aessemann skudt ned på hjørnet af Vestergade og Mageløs. Skuddet var øjeblikkeligt dræbende, og Aessemann faldt om på fortovskanten ved fodgængerovergangen.

 

Drabet fandt sted i en forvejen meget alvorlig tid. Den 29. august havde den tyske besættelsesmagt afsat den danske regering og indført undtagelsestilstand i hele landet. Det drastiske tiltag var kommet efter en turbulent august måned med voldsomme uroligheder, strejker og sabotager i det meste af landet. Undtagelsestilstanden blev formelt set først ophævet i begyndelsen af oktober 1943.

 

Drabet udløste voldsomme tyske reaktioner. Dagen efter rettede den tyske øverstkommanderende i Danmark, general von Hanneken, et ”diktat” til Odense. Byen blev gjort kollektiv ansvarlig for drabet og skulle betale 1. mio. kr. Endvidere indførtes der udgangsforbud fra kl. 19 til 5. Restaurationer skulle lukke kl. 18, og samtlige forlystelsessteder skulle holdes lukket fra den 20. til den 23. september, ligesom al cykling blev forbudt i spærretiden.

 

De tyske krav blev bekendtgjort i dagspressen, og plakater blev opklæbet på ejendomme forskellige steder i byen. Plakaterne blev dog for en stor dels vedkommende sønderflænget og tilsmudsede, så de var ulæselige.

 

Den 22. september holdt Odense byråd med borgmester I.Vilh. Werner møde om sagen, og tvunget af omstændighederne vedtog man at betale den pålagte bod. Det skete imidlertid under protest, idet man mente, at det var strid med både folkeretten og Haag landkrigsordningens artikel 50 at gøre Odenses borgere kollektivt ansvarlige for drabet. Det måtte nemlig betragtes som en individuel gerning, mente man. Desuden vidste jo ingen, hvem der havde begået det – i realiteten kunne drabsmanden lige så godt være en tysker?

 

Men der var ingen vej udenom. Umiddelbart efter vedtagelsen indbetalte Odense by 1 mio. kr. på en check til Fyens Disconto Kasse, som kanaliserede pengene videre til Nationalbanken. Her blev de sat ind på en særlig konto for besættelsesmagten.

 

Odense Byråds protest blev fra tysk side pure afvist. Den tyske ledelse betragtede nemlig den odenseanske befolkning som medansvarlig for drabet. Befolkningens indstilling overfor den tyske værnemagt havde opmuntret til udskejelser af enhver art – uden denne folkelige indstilling var det næppe kommet til mord, lød senere det tyske svar.

 

Efter byrådets beslutning om at betale boden meddelte den tyske ledelse gennem bekendtgørelser i dagspresse og opslag rundt i byen, at man forventede, at befolkningen tog afstand fra drabet og ville hjælpe med at finde gerningsmanden. Samtidig udlovedes der en dusør på 50.000 kr. for oplysninger, der kunne føre til opklaring af forbrydelsen.

 

De danske myndigheder, ikke mindst kriminalpolitiet, tog sagen meget alvorligt. Der blev foretaget talrige afhøringer af folk, men trods et meget omfattende efterforskningsarbejde lykkedes det ikke politiet at finde gerningsmanden eller gerningsmændene, endsige indkredse mistænkte. Ironisk nok mente flere af vidnerne at have set tyske soldater begå drabet.

 

Drabet på underofficer Karl Aessemann blev indledningen på en mere barsk besættelsesperiode med et stigende antal likvideringer og bombesprængninger, og tyskerne begyndte også at deportere danske modstandsfolk til kz-lejre i Tyskland.  

 

Da den første, store deportation fandt sted i slutningen af november 1943, bestod fangetransporten næsten udelukkende af odenseanske kommunister. Det vides ikke hvorfor, men måske havde det forbindelse til drabet på Karl Aessemann?

 

Kilder til undervisningsbrug 

Artikel fra Fyens Stiftstidende 9. april 1980 Hent som PDF
Det illegale blad Trods Alt, december 1943 Hent som PDF
Rapport fra politiet, Odense Kommunes arkiv, Arkivsag 47 Hent som PDF
Uddrag fra Jørgen Hæstrups "Odense Bys Historie" bind 9 Hent som PDF
Uddrag fra Søren Hansens "Træk fra Odense under den tyske besættelse" Hent som PDF