Om Odense Rådhus

Om Odense

Odense Rådhus

 
af Johnny Wøllekær

 

Der har i hvert fald siden 1480 ligget et rådhus på hjørnet af Vestergade og Flakhaven. Det middelalderlige rådhus var et af de få grundmurede huse i byen ud over kirker og klostre. Den ældste afbildning af huset findes på Braunius' kort fra 1593. Her fremtræder rådhuset som en statelig teglstensbygning med skorstene og takkede gavle. Vi ved ikke meget om, hvordan bygningen så ud indvendigt, men den havde i hvert fald en kælder, "vinkælderen" eller "rådhuskælderen", hvorfra der blev solgt og udskænket vin.

 

Odenses gamle rådhus

Det middelalderlige rådhus som det så ud kort før nedrivningen i 1880.

Det nye rådhus i 1890'erne.

 

Rådhusets midtpunkt var naturligvis den store sal. Når kongen indkaldte til herredag og rigsdag, var det her, man mødtes. I 1657 var Odense Rådhus skueplads for den sidste rigsdag inden enevældens indførelse. Kongen var indlogeret på Odense Slot og gik i procession herfra til rådhuset med riddere, adel, officerer og rigsråder.

 

Fra 1600-tallet - muligvis allerede tidligere - var der en arrest i den nederste etage. Odense Byting, der var byens domstol, holdt til på rådhuset, og det var jo praktisk at have faciliteter til varetægtsfængslede fra Odense og omegn i nærheden. Ved strengere domme blev fangerne dog sendt til Bremerholm i København. Der blev de ofte siddende resten af livet.

 

I slutningen af 1700-tallet var bygningen stærkt forfalden, og en hovedreparation var nødvendig. I overensstemmelse med tidens idealer benyttede man lejligheden til at fjerne al den gamle ornamentik, så huset fremstod med rene, enkle linjer. Sådan kom huset til at se ud i ca. 100 år - og sådan så det ud i december 1867, da H.C. Andersen stod med tandpine ved et åbent vindue og modtog folkets hyldest i anledning af hans udnævnelse til æresborger.

 

Men det middelalderlige rådhus viste sig for lille til kommunens mange nye opgaver i 1800-tallet, og i 1883 stod et nyt rådhus færdigt. Det blev en treetages bygning med tårn og en 57 meter lang facade. I stueetagen lå byfoged- og byskriverkontor, politistation, postkontor, telegrafstation, hovedvagt, et kontor for offentlig vejning og en bolig for opsynsmanden. På 1. sal lå borgmesterens kontor, kæmnerkontor, bogholderkontor, stadsingeniørkontor og markforvalterkontor. Desuden byrådssalen og et bibliotek for byrådet. På 2. sal lå den store festsal, en spisesal, to saloner, garderober og rådhusets arkiv.

 

Men byens befolkning voksede, og kommunen påtog sig stadig flere opgaver, så det rådhus, der i 1883 var imponerende stort, blev igen for lille. I 1937 vandt Bent Helweg-Møller en arkitektkonkurrence om en udvidelse. Rådhuset skulle udvides med tre nye fløje bag facadebygningen. Der blev også planlagt store grønne arealer omkring det nye rådhus - det, der blev til Eventyrhaven.

 

Der kom dog en krig i vejen, og materialemangelen forårsagede, at indvielsen af det nye rådhuskompleks først kom til at finde sted den 2. april 1955. I mellemtiden var rådhustårnet blevet sløjfet, og intet nyt tårn kom i stedet. Til gengæld var stort set alle detaljer og alt inventar på rådhuset specielt "skræddersyet" til netop dette hus.

 

Tiden er ikke stået stille siden 1955, heller ikke på Odense Rådhus. I 2005, op til H.C. Andersens 200-års fødselsdag, blev rådhuset igen fornyet, denne gang indvendig. Alle de offentlige og repræsentative lokaler fik en foryngelseskur - især gange, indgange, mødelokaler, festsal og rådhushal. Farverne og lyssætningen blev opdateret, og nyt IT-udstyr blev installeret, så rådhuset også kan fungere som byens ansigt i det 21. århundrede.


Se også:

 

Fynsk Forår
Magten, Retfærdigheden og Visdommen
Rådhusets festsal
Rådhusets løver

Rådhusuret 

 

Læs mere

  

Byens ansigt

 

 

Sidst opdateret: 25.02.2014